Logo
Logo

samspilstema 6

Giv mening til den andens oplevelse af omverdenen ved at italesætte den med følelsesmæssigt engagement

Et fælles opmærksomhedsfokus kan muliggøre, at omsorgsgiveren og barnet naturligt samtaler om objektet ved at fremhæve, demonstrere eller benævne dets egenskaber. Dette kaldes ”at formidle mening” (Klein 1992). Forudsætningen for, at man kan formidle mening på en måde, som også er meningsfuld for barnet, er, at man ”er der, hvor barnet er”. Det vil sige, at man både har fælles opmærksomhedsfokus på, hvad man oplever sammen, og samtidig har en vis grad af forståelse for, hvordan barnet oplever og fortolker denne oplevelse.

For at kunne deltage i barnets meningsverden må den voksne give slip på sin voksencentrerede forståelse. Dette indebærer, at man engagerer sig i at følge barnets ytringer og forsøger at finde en sammenhæng, som giver dem mening og hensigt. Modsætningen til denne tilgang er at karakterisere barnets ytringer som meningsløse eller som en genspejling af barnets svigtende intelligens eller kompetence (Hundeide 1987). Det handler om at vejlede barnet - trin for trin - med udgangspunkt i barnets egne initiativer og i retning mod vores fælleskulturelle forståelse og meningsverden. ​

ICDP Materialer

tilmelding

Du kan tilmelde dig vores kurser via kursusplatformen Plan2Learn. (Tryk på tilmelding.)

Her kan du også finde flere informationer, oploade din opgave samt finde materialer til kurset.

din underviser

Du kan læse mere om din underviser via nedenstående link.

Institut for Relationspsykologi

tlf: 97520095

Institut for Relationspsykologi