Ledige stillinger





Vi søger autoriseret psykolog i Aarhus



Er du autoriseret psykolog, bor i - eller tæt på Aarhus, har en bred erfaring og er passioneret optaget af relationer?


Institut for Relationspsykologi søger til vores afdeling i Aarhus en kollega mere, der brænder for at arbejde på basis af relationelle værdier, er ressource- og udviklingsorienteret, har erfaring med både individ- og gruppeprocesser og sætter pris på et engageret og positivt arbejdsmiljø.


Institut for Relationspsykologi er leverandør for Aarhus Kommunes sundhedsordning, og behandlingsforløbene er både for enkeltpersoner og grupper og omhandler fortrinsvis arbejdsrelaterede problematikker som f.eks. kriseaktioner, arbejdstrivsel og stress. Da antallet og variationen af opgaver øges, har vi snarest brug for en kollega mere.


I Institut for Relationspsykologi arbejder vores ansatte hver dag på at sætte relationer i centrum af menneskelig dannelse, trivsel og ledelse. Vi modtager dagligt mange klienter til terapi, vi afholder kurser og foredrag i hele landet, og vi arbejder som konsulenter for ledelses- og organisationsudvikling i både private og offentlige organisationer.


Arbejdsopgaver

• Individuelle klientsamtaler herunder akut krisehåndtering

• Supervision og gruppeforløb for teams med fokus på trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af mistrivsel

• Udarbejdelse af handleplaner samt samarbejde med ledere omkring arbejdstrivsel

• Udarbejdelse af kundetilfredshed, statistik mm.

• Tage del i en døgnbemandet vagttelefonordning med akutte opgaver


Person- og relationskompetencer

• Et passioneret engagement samt relationelt fokus

• Autorisation og gerne erfaring med arbejdsrelaterede behandlingsforløb, supervisions- og gruppeprocesser og organisationspsykologi

• Struktureret, ansvarsfuld, selvledende og pligtopfyldende

• Service- og kundeorienteret og fleksibel

• Ønske om en dagligdag med mange klientsamtaler.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer og skal besættes efter aftale, men senest 1. august 2020. Arbejdsstedet er Instituttets afdeling i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Ansøgning sendes til kontakt@relationspsykologi.dk senest d. 31. maj 2020.

Vi gennemfører samtaler løbende. Spørgsmål kan rettes til ledende psykolog Finn Godrim på mobil 20640617 eller til administrationsleder Conny Lildballe på tlf. 97520095.