ICDP temadage, foredrag og supervision





Har jeres institution gennemført ICDP uddannelser og har brug for en opfriskning af principperne, supervision eller en work shop med fokus på en af dialogerne?

Hos Institut for Relationspsykologi er vi ofte ude hos institutioner, foreninger og skoler for at lave ICDP-relaterede inspirationsdage eller supervision.

Læs mere her på siden om, hvad vi kan tilbyde. Og kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne.





ICDP supervision



Har jeres institution eller skole arbejdet med ICDP eller gennemgået en eller flere af uddannelserne? Så kan det være spændende for jer at prøve supervision baseret på ICDP principperne.

I ICDP supervision kan I vælge en særlig problemstilling, der ofte giver jer udfordringer. I kan også vælge at fokusere på et enkelt samspilstema eller en af dialogerne. Supervisoren vil så støtte jer i en proces, hvor I kommer i dybden med fokuspunktet og gør jer refleksioner om, hvordan ICDP kan understøtte den fortsatte proces og frigive nye perspektiver på fastlåste situationer.







ICDP brush up



​ICDP brush up er aktuelt for jer, der kender til ICDP og tidligere har gennemført et ICDP forløb, der måske ligger lidt langt tilbage i hukommelsen. Har I svært ved at huske, hvordan I kan bruge ICDP i en travl hverdag? Så er et ICDP brush up forløb løsningen.

Vi skræddersyer forløbet til jer, så det kan vare enten en enkelt dag eller forløbe over flere dage. I kan også selv vælge, om der er enkelte af samspilstemaerne eller dialogerne, der særligt trænger til at blive gennemgået.

Kontakt os gerne for at høre mere om ICDP brush up dage.