bog til forældre og professionelle omsorgsgivere:
Guide til en god start på livet





To norske professorer med speciale i børne- og udviklingspsykologi har sat sig for at samle al den vigtigste forskning i, hvad der skaber en god barndom. Dette er blevet til 8 grundlæggende principper – og det banebrydende koncept, ICDP, som indtil nu kun har været tilgængeligt for professionelle.


Efter stor efterspørgsel har Institut for Relationspsykologi gjort denne vigtige viden tilgængelig for forældre. Dette har ført til en helt ny bog, der svarer på følgende spørgsmål med masser af konkrete eksempler: - Hvordan sikrer vi, at vores barn får en god og tryg start på livet? - Hvordan kan man håndtere børns forskellige følelser på en god måde? - Hvordan støtter man sit barn i at blive nysgerrigt og lærende?




Det siger læserne



Tror det er første gang, jeg har slugt en bog så hurtigt. Den er nem at læse, smuk at se på og kan også bruges som en form for opslagsværk.

Det er en bog, som drager så mange paralleller til det virkelig liv. En bog som kan være med til at skabe bro mellem de to arenaer mellem hjem og min praksis - dagtilbud. En bog som taler ind i et helt almindeligt hverdagsliv, som gør, at bogens indhold forstås med det samme og kan bruges i praksis.

Da jeg læste bogen, havde jeg det lidt som at være deltager i mit eget liv. Alle de ting, der bliver beskrevet i bogen, er oplevelser, som er helt almindelige hverdagsudfordringer. Udfordringer, som hurtigt kan blive til et voldsomt problem, hvis man ikke bliver hjulpet lidt - og det kan denne bog. Den kan hjælpe med refleksion og dialog. Denne bog er med til at skabe en helt naturlig lyst til udvikling.

Tak for inspiration!

Karina Øer, Dagtilbudsleder.


Jeg hæftede mig særligt ved, at den er letlæselig og let at gå til og forstå. Det er dejligt med så mange citater og øvelser, der gør det håndgribeligt. Bogen kommer hele vejen rundt, og der er mange eksempler på hverdagssituationer, der opstår i enhver familie. Der er især mange guldkorn i kap. 8 om “selvregulering og planlægning”.

Enhver forælder vil have gavn af at læse denne bog.

Cille, mor til Alma på 1 år.





Anmeldelse af Per Schultz Jørgensen



”Det er en inspirerende bog om børns udvikling i de første år og om, hvordan vi som forældre giver vores barn en god start på livet. Den handler om det gode samspil mellem barn og voksen, hvor følelserne spiller en stor rolle. Barnet skal lære at rumme sine følelser, at håndtere dem og styre dem og undgå at sidde fast i dem.

Den handler også om opmærksomheden som det felt, der styrer læringen. Vi skal på en indlevende måde lære vores børn at kunne styre opmærksomheden – et rigtig vigtigt perspektiv i en verden, hvor man bombarderes med indtryk.

Som forældre elsker vi vores barn, og det skal barnet føle sig sikker på, hvis verden skal åbne sig i en positiv læring. Vi kommer også til at indgå i vores barns udvikling med vores egne følelser og engagement. Derfor skal vi holde øje med vores eget kropssprog og nærvær. Gradvis tilegner barnet sig sammen med os den selvregulering, som skaber en retning frem gennem livet.


Det er en rigtig positiv bog, der giver fornem faglig viden om udviklingen i de første år. Den giver også masser af gode konkrete forslag til, hvad man som forældre kan gøre for at barnet ikke alene får en tryg start, men også udvikler en parathed til at blive et sundt og harmonisk menneske.”


Per Schultz Jørgensen, Professor i psykologi og tidligere formand for Børnerådet.