ICDP er et menneskesyn, der bygger på omfattende udviklingspsykologisk forskning om, hvad mennesker grundlæggende har brug for, hvis de skal trives og udvikle sig, og hvordan mulig mistrivsel kan vendes. ICDP medvirker til at skabe sunde fællesskaber med større trivsel, udvikling og læring både i hjemmet, fritidslivet og på arbejdspladser.
Det unikke ved ICDP, som adskiller det fra mange traditionelle programmer, er det humanistiske grundsyn. ICDP læres gennem en kombination af teoretisk viden og praktisk træning, hvorfor det er vigtigt, at underviseren har empati og skaber en tryg træningsbane i -og omkring kurserne.
Uddannelse og træning med udgangspunkt i ICDP-programmet er både krævende og personligt udviklende for den enkelte.
Det er på den ene side enkelt formuleret med praktisk anvendelige principper – og på den anden side særdeles vanskeligt, da det kræver øvelse og større bevidsthed om de følelser, forventninger og antagelser, vi ofte handler ud fra.
ICDP er andet og mere end manualbaserede værktøjer, der mekanisk kan læres. Det er starten på en livslang rejse, der øger trivslen og skaber en positiv udvikling af de betydningsbærende relationer.
ICDP gør op med den tilgang, at ”der skal gøres noget” ved de mennesker, som "ikke er rigtige”. ICDP anlægger et andet perspektiv, idet der her er fokus på at gøre noget ved de relationer og fællesskaber, barnet eller den voksne indgår i. Her har den professionelle ansvaret for relationens kvalitet og kan gennem et mere følelsesmæssigt engagement ændre sin forståelse og tilgang, hvilket øger kvaliteten af fællesskaberne og miljøet.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.” K.E. Løgstrup
